Kældervinduer

Med kældervinduer fra VELFAC får du vinduer i flot design og høj kvalitet, der passer til din bolig.

Kældervinduer med hvid kam på rødt murstenshus

Er der kælder under dit hus, og står du overfor en vinduesudskifting, kan du vælge vinduer til kælderen fra VELFAC. På den måde får du kældervinduer, der passer til dit hus og de andre vinduer i huset. Du kan få kældervinduer i alle vores produktserier, hvad enten du ønsker et moderne, klassisk eller et traditionelt udtryk.

Tophængte vinduer til kælderen sikrer flugtvejen

For at sikre brandredningsåbninger i dit hus, dvs. at du og familien kan komme ud, hvis uheldet skulle være ude, er det vigtigt, at du overvejer åbnefunktionen i dit kældervindue. Med et tophængt vindue får du den størst mulige åbning. 

Du kan altid få råd og vejledning hos VELFAC, når det handler om at vælge det rigtige vindue til de forskellige rum i dit hus. Vi giver dig også gerne en pris.

Ring til os på 70 110 200 for at høre mere.

Husk sikkerheden, så du kan føle dig tryg

Kældre kan være særligt udsat for indbrud, og det er vigtigt at vælge en sikker løsning for at føle sig tryg. Når du vælger VELFAC, får du branchens bedst indbrudssikrede vinduer.

I Danmark er indbrudstest og sikring af vinduer ikke et krav, og der findes ingen danske sikkerhedstest af vinduer. Derfor har vi ladet vores vinduer teste og godkende efter strenge engelske sikkerhedsnormer, hvor sikkerheden er en del af vinduets design. Vinduet må ikke kunne åbnes eller aflistes med for eksempel et koben eller en skruetrækker.

Ved du hvilke vinduer der passer til din bolig? Læs mere om, hvilke vinduer vi anbefaler til din boligtype.