image

Vinduer til din murermestervilla

Murermestervillaen er en rummelig bolig, der på trods af sit kompakte ydre er kendetegnet ved at være velproportioneret med et enkelt udtryk. Det er vigtigt at tage det med i betragtningerne, når du skal skifte vinduer.

Den klassiske murermestervilla er kendetegnet ved at være et solidt, muret hus med udgangspunkt i dansk byggetradition.

 

Gode råd når du vælger vinduer til murermestervillaen

Del vinduerne i 2/3- dels punktet som klassiske dannebrogsvinduer med eller uden sprosser, eller hold vinduespartiet helt enkelt i to sidehængte vinduer uden sprosser. Vælg opsprosninger, der understøtter det robuste og enkle udseende uden at forfine eller romantisere.

 

Selvom du ofte ser murermestervillaer med hvide vinduer, har farverne oprindeligt varieret. Det er derfor vigtigere at vælge en farve, der klæder bygningens materialer og udtryk end en, der passer til idéen om en bestemt tid. Som tommelfingerregel fremhæver hvide vinduer den røde tegl på en flot og klassisk måde, mens grå nuancer giver et løft til gule tegl. Vælg imidlertid altid med hjertet! Den rigtige farve er den, du synes fremhæver bygningens udtryk bedst.

 

Det bør du undgå

Villaerne består af bærende ydervægge, hvilket forklarer den regulære størrelse og placering af vindueshullerne. Undgå derfor at ændre for meget på vinduernes størrelse og placering, da det tunge udtryk hører denne periode til. Byggeteknisk kan det desuden være problematisk.

Vinduesserier, der passer godt til murermestervillaen

Valget af vinduer til en murermestervilla er afgørende for at holde den klassiske stil, og hvis placeringen af vinduerne ændres, eller der vælges en anden type vinduer, vil det have stor betydning for udseendet og potentielt også værdien af huset.

 

Til murermestervillaen passer en af disse vinduesserier:

 

Se eksempler på murermestervillaer med VELFAC vinduer

 

 

Kendetegn ved murermestervillaen

Murermestervillaen stammer oprindeligt fra perioden 1915-1930, og var et opgør med tidligere tiders arkitektoniske stilforvirring. Murermestervillaen var dermed et udtryk for det solide, ærlige håndværk med gedigne, murede huse opført i gode materialer og med rødt tegl på taget.

 

De tidligste murermestervillaer fra 1920’erne er født med klassiske dannebrogsvinduer med eller uden sprosser. 1950’ernes murermestervillaer har en mere enkel opsprosning. Ligesom vinduerne i patriciervillaerne danner stående rektangler, er stilen i murermestervillaen langt mere robust og simpel.

Anbefalede vinduer til murermestervillaen

image

VELFAC Classic

Autentisk udtryk til den klassiske boligstil.

 

Det klassiske udtryk understreges af en buet "kitfals", der giver en blød afslutning mod ruden, synlige hængsler i sidehængte rammer og smalle sprosser, som giver en elegant opdeling af ruderne.

 

image

VELFAC Ribo

Traditionelle vinduer med smuk finish.

 

VELFAC Ribo serien består af vinduer, terrasse- og skydedøre samt hoveddøre, som er kendetegnet ved en traditionel karm/ramme konstruktion. 

 

image

70 siders inspiration til dit valg af vinduer og døre

Vores store inspirationskatalog Vinduer for livet er din guide til et bedre hjem med nye vinduer og døre. Start her når du overvejer nye vinduer eller døre.

 

image

Hvad koster nye vinduer?

Køb af vinduer og døre er en større beslutning, der ofte skal modnes. Vi kan hjælpe dig på vej med et prisoverslag, ligesom du kan se eksempler på boliger, der er blevet renoveret med VELFAC vinduer og døre og få en indikation af prisen.

 

Størrelser? Vi laver kun vinduer på mål

Når du vælger vinduer og døre fra VELFAC, er du sikker på, at størrelsen passer til lige netop din bolig.

Bestil en gratis opmåling

Få besøg af en VELFAC VinduesMester. Sammen finder I den bedste løsning til dine behov. VinduesMesteren rådgiver, opmåler og sender dig et tilbud efterfølgende.