VELFAC er en del af DOVISTA, en førende europæisk producent og leverandør af facadevinduer og yderdøre. Med 13 brands og cirka 7.000 medarbejdere på tværs af 10 markeder i Europa er vi både lokalt forankrede og internationalt forbundne.
Vi er forenet af et fælles formål om at bringe dagslys og frisk luft ind i menneskers hverdag ved at forme hjem og bygninger, der forbinder mennesker med verden udenfor. Hvert brand har sin egen historie, ekspertise og styrker, men vi er alle dedikerede til at forbedre hverdagen gennem kvalitetsløsninger, der imødekommer vores kunders behov.
DOVISTA har rødder i dansk design, en entreprenant tilgang og et branchekendskab, der går tilbage til 1941. Vi kombinerer håndværk med kundefokus og et fremadskuende perspektiv for at skabe pålidelige og langtidsholdbare løsninger - vindue for vindue, dør for dør. Vores kultur er kendetegnet af knowhow, nysgerrighed og samarbejde, og vi arbejder tæt sammen med kunder, leverandører og partnere for at understøtte et mere bæredygtigt byggeri.
DOVISTA er en del af VKR Group og er 100 % ejet af VKR Holding A/S, en familie- og fondsejet virksomhed, som omfatter en medarbejderfond. Samlet beskæftiger VKR Group over 17.600 medarbejdere i 38 lande; alle drevet af en fælles ambition om at forbedre liv gennem mere dagslys og frisk luft. Villum Fonden er hovedaktionær.
Vi har løbende brug for engagerede og dygtige medarbejdere, så selvom vi ikke aktuelt har den rette stilling til dig, modtager vi altid gerne en uopfordret ansøgning. Send i så fald din ansøgning, dit CV og relevante dokumenter til job@DOVISTA.com - og så hører du fra os.
Som medarbejder i VELFAC bliver du en del af en stor virksomhedsgruppe med både lokal indsigt og internationalt udsyn.