Hold ubudne gæster ude med indbrudssikrede vinduer
Vinduer og døre er indbrudstyvens vej ind i dit hus. Det er derfor vigtigt, at du har den bedst indbrudssikrede løsning, så du gør det så svært som overhovedet muligt for tyven at komme ind. Det kan være svært at se udefra, hvor godt sikret et vindue eller en dør er. Du skal med andre ord vide, hvad du skal kigge efter for at kunne vurdere, om du får den løsning, der passer til dig.
Forskellige vinduer med forskellige løsninger
Når du vælger vinduer fra VELFAC, får du altid testede og indbrudssikrede løsninger. Med VELFAC Ribo får du en sikkerhedspakke med i købet.
Det indbefatter:
- forstærkede hængsler og kolver
- sikkerhedsslutblik
- sikkerhedslimede ruder
- paskvillukning med tre lukkepunkter
Alt sammen for at øge indbrudssikringen.
Vælger du VELFAC 200 får du også her paskvil med 3 lukkepunkter, og som noget andet, sidder glaslisten på indersiden af ruden. Det betyder, at man ikke kan afmontere ruden udefra. Noget, som er standardprocedure for indbrudstyve, der giver sig i kast med ældre og mindre sikrede vinduer.
Spørg eksperterne
Første skridt mod at få en indbrudssikret løsning, når du skal have nye vinduer og døre er at spørge din tømrer eller din vinduesleverandør. Så får du et indblik i, hvor mange lukkepunkter, vinduerne har, om beslagene er forstærkede, eller om det er muligt at få vinduer med særlige sikringsforanstaltninger som eksempelvis en lås.
Hvis du vil læse mere om, hvordan du forbereder dig mod indbrud, fx op til en ferie, så læs med i vores artikel om det, du selv kan gøre for at indbrudssikre dit hjem:
Sådan sikrer du dine vinduer mod indbrud
Måske har du også set kampagnen Bo trygt!, hvor Bolius er med til at sætte fokus på endnu flere ting, du kan gøre for at sikre dig mod indbrud.
Få rådene til din families tryghed
Det vigtigste er følelsen af at være tryg - både, når du er hjemme og når du er ude. Vi har lavet en guide, der samler op på alle de ting, der har betydning for, om du og din familie føler jer trygge.