Med de strammere krav til et bedre energimærke til vinduer er 3-lags glasruder det mest oplagte valg for mange. Med deres enestående isoleringsevne reducerer vinduer med 3-lags ruder varmetab og holder dit hjem behageligt året rundt.
Deres lydreducerende egenskaber skaber et roligt og fredeligt miljø, så du kan nyde en uforstyrret tilværelse. Yderligere kan du se en reduktion i dine energiudgifter takket være deres energieffektivitet.
Et 3-lags vindue har særligt disse karakteristika:
Mere isolering: 3-lags ruder holder effektivt kulden ude i vintermånederne. For nogle 3-lags vinduer betyder den yderligere isolering også, at varmen holdes ude i sommermånederne. Det ekstra lag glas giver ofte bedre lydisolering, hvilket er en fordel, hvis du er generet af for eksempel trafik- eller nabostøj.
Tungere materialer: Glas er et tungt materiale, og derfor vil 3-lags vinduer også være tungere end vinduer med 2 lag glas. Det kan således kræve særligt udstyr for at løfte dem på plads.
Et vindue må ikke lade mere varme slippe ud, end det tillader at komme ind i opvarmningssæsonen. Sådan lyder det nye krav i bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. februar 2021. Dette svarer til A-mærkede vinduer.
I praksis betyder det, at nye vinduer fremover udelukkende bliver energieffektive vinduer med tre lag glas for langt de fleste boligejere. Det skyldes, at kun få 2-lags ruder kan opfylde de nye krav. Faktisk er det kun sommerhuse og fredede eller bevaringsværdige bygninger, der er undtaget fra dette krav.
Bygningsreglementet kræver ikke, at nye vinduer nødvendigvis skal have 3-lags ruder, men de skal opfylde kravene for A-mærkede vinduer. De mest markante forskelle mellem vinduer med to og tre lag glas er vinduets vægt og tykkelse på grund af det ekstra lag glas i 3-lags vinduer. Læs mere om glas og ruder her.
Når nye vinduer kan give store energibesparelser, skyldes det i høj grad deres høje isoleringsevne. Det stiller til gengæld større krav til udluftning i boligen. Når du udskifter vinduer, bliver både vinduet og fugerne omkring vinduet tættere. Og derfor er det ekstra vigtigt, at du husker at lufte regelmæssigt ud for at undgå fugt i boligen.
Selv om nye vinduer ofte kommer med ventiler, så skal du være opmærksom på at skabe ekstra ventilation i boligen, når vinduerne udskiftes.
Med nye vinduer har beboerne i boligen fået meget mere kontrol med udskiftningen af luften. De får øget komfort med mindre træk og færre kolde overflader. Men med den kontrol følger altså også et øget behov for ventilation. Det er muligt at øge udskiftningen af luften i boligen med enten naturlig eller mekanisk ventilation. Læs mere om det gode indeklima her.
Vores vinduer og døre vil forblive flotte og fungere korrekt i mange år - det garanterer vi. Vi udfører omfattende test og udvikling, så vi kan tilbyde 10 års garanti på dine nye træ/alu vinduer, terrasse- og skydedøre samt facadedøre med glas og 5 års garanti på trævinduer, terrassedøre og pladedøre af alle typer.
Det kan være svært at vide præcis, hvad du skal overveje og planlægge, når du skal have nye vinduer og døre. Derfor er vi her med professionel rådgivning og sparring. Kontakt os eller endnu bedre, kom bare forbi vores showroom, hvor du kan se, røre og opleve vinduerne, før du træffer en beslutning. Du kan også booke et rådgivningsmøde her.