Nybyg
Valget af vinduer og døre spiller en stor rolle, og ofte har man stor indflydelse, hvis man ønsker noget andet, end det foreslåede. Her er det naturligvis vigtigt at se på, hvad man har af behov og få skræddersyet løsningen, så den passer til hele familien.
Kendetegn:
- Ofte typehuse eller arkitekttegnede større huse
- Moderne, stilrent og minimalistisk udtryk for manges vedkommende
- Stramme linjer og velovervejede materialer, der går op i en højere enhed
- Store vinduespartier med skydedøre og mulighed for dagslysgennemstrømning i hele huset
Overvejelser ved valg af vinduer
VELFAC 200 er en oplagt mulighed til nybyg. Uanset om der er tale om et typehus eller et arkitekttegnet hus, vil et vindue med slanke rammer og mulighed for masser af dagslys løfte udtrykket. Det traditionelle valg med karm og ramme kan give et andet udseende og det er mest et spørgsmål om smag og behag.
Der er ikke mange, der bygger nye huse i klassisk stil, men vælger du den vej, er valget af vinduer afgørende for, om du rammer rigtigt. VELFAC Classic vil være oplagt til sådan et hus.