U-værdi

U-værdi

Du har måske hørt om U-værdien, hvis du er på udkig efter nye vinduer, men hvad betyder begrebet egentlig? Det kan du få svar på her.

U-værdi i forbindelse med vinduer angiver, hvor god en termisk isoleringsevne vinduet har. Den måler mængden af varme, der kan tabes via vinduet, hvilket angives i watt pr. kvadratmeter per grad temperaturforskel mellem indenfor og udenfor (W/m²K). En lav U-værdi betyder, at vinduet har en god isoleringsevne og tillader et mindre varmetab, hvilket er fordelagtigt for både energieffektivitet og komfort.

 

 

Krav til U-værdien ifølge Bygningsreglementet


Energibestemmelserne for vinduer i Bygningsreglementet er blevet strammet op i de senere år. Fra 1. januar 2021 skal vinduer være af energiklasse A, der lever op til kravet om minimum 0 kWh/m² årligt. Det tidligere krav til vinduernes energiforbrug var minimum -17 kWh/m² årligt og minimum energiklasse B.

 

Samtidig er energikravene til døre blevet revideret og glasdøre, terrassedøre og skydedøre skal nu også leve op til kravet om en neutral Eref-værdi på mindst 0 kWh/m² årligt samt en U-værdi på 1,0 W/m²K. Døre uden glas skal opfylde kravet om en U-værdi på 0,8 W/m²K.

 

Disse ændringer gælder for både nybyg og renoveringer, medmindre der er ansøgt om byggetilladelse før 1. januar 2021. Hvis dette er tilfældet, kan der stadig monteres vinduer og døre, der overholder de fastsatte energikrav i BR20.

 

 

Hvad påvirker vinduets U-værdi?


U-værdien for et vindue afhænger af, hvilken type vindue, der er tale om. Her har de forskellige typer ruder indvirkning på U-værdien. Derudover har antallet af sprosser i vinduet også en direkte indflydelse på dets energieffektivitet - jo flere sprosser, jo mindre effektivt et vindue. Derudover skal du også overveje den solenergi, som vinduet modtager, hvilket varierer afhængig af vinduets placering.

 

 

Er der forskel på 2-lags og 3-lags ruder?


Forskellen mellem 2-lags- og 3-lags ruder er ikke kun i antallet af glas, men også i deres U-værdi; 3-lags ruder præsterer bedre på denne front. I modsætning til 2-lags ruder så har 3-lags ruder en ekstra luftlomme mellem glassene. Denne luftlomme hjælper med at begrænse varmetabet - dette er særligt nyttigt i de køligere måneder.

 

Hvis du ønsker at opnå den lavest mulige U-værdi, og har brug for at afskærme solen, kan det være en fordel at overveje 3-lags ruder. En standard 3-lags rude har mindre varmetab og mindre indtrængning af varme fra solen sammenlignet med en standard 2-lags rude. Læs mere om glas og ruder her.

 

 

Få hjælp af en VELFAC VinduesMester

 

Vinduer og døre fra VELFAC erhverves gennem håndværker. Det er en fordel, da håndværkeren kan tage højde for din boligs unikke omstændigheder, når han rådgiver om vinduer og døre til din bolig. VELFAC har et partnerskab med mange selvstændige håndværkere fordelt over hele landet. De har alle gennemført træning i VELFAC vinduer og døre og har erfaring med vinduesprojekter. Vi kalder dem en VELFAC VinduesMester.

 

En investering i nye vinduer og døre er en stor beslutning. Og derfor skal du føle dig tryg ved valget af den rette løsning, men også være sikker på, at vinduer og døre bliver monteret korrekt. VELFAC VinduesMesteren udarbejder løsningen i samarbejde med dig. Hele processen styres af en professionel, og din eneste opgave er at se frem til det endelige resultat.

 

 

Op til 10 års garanti


Vores vinduer og døre vil forblive flotte og fungere korrekt i mange år - det garanterer vi. Vi udfører omfattende test og udvikling, så vi kan tilbyde 10 års garanti på dine nye træ/alu vinduer, terrasse- og skydedøre samt facadedøre med glas og 5 års garanti på trævinduer, terrassedøre og pladedøre af alle typer.

 

 

Få professionel rådgivning


Det kan være svært at vide præcis, hvad du skal overveje og planlægge, når du skal have nye vinduer og døre. Derfor er vi her med professionel rådgivning og sparring. Kontakt os eller endnu bedre, kom bare forbi vores showroom, hvor du kan se, røre og opleve vinduerne, før du træffer en beslutning. Du kan også booke et rådgivningsmøde her.

Indeklimaguide - Sådan holder du dit hjem sundt at være i

Bliv guidet til et bedre og mere sundt indeklima i dit hjem. Du finder inspiration og hjælp i vores guide her.

 

*Vær opmærksom på, at download kræver tilmelding til VELFAC nyhedsbrev.

 

Udvalgte emner

Hold støjen ude

Udefra kommende støj er i dag en væsentlig gene, særligt i bynære områder. Få vigtig viden om, hvordan du bedst kan holde støjen ude af din bolig ved hjælp af VELFAC vinduer.

Få mere dagslys

Vi opholder os store dele af dagen indendørs. Bl.a. derfor er vi interesseret i at udnytte det naturlige dagslys optimalt, da det har så stor betydning for vores velbefindende og indeklimaet i boligen.

Få et bedre indeklima

At lufte ud dagligt er vigtigt. Det nedbringer bl.a. risiko for skimmelsvamp, fjerner skadelige stoffer og mindsker allergisymptomer.

I over 20 år har VELFAC været medlem af Dansk Indeklima Mærkning; en garanti for at vores vinduer og døre ikke forurener indeklimaet.

Få mere information til dit vinduesvalg.

I vores univers Tips og gode råd til boligejere kan du finde mange flere relevante emner, der klæder dig godt på, når du overvejer nye vinduer og døre.

 

Få professionel hjælp inden du køber

Du har mulighed for at hente masser af råd og professionel vejledning hos os. Et vindue er nemlig ikke bare et vindue.

Besøg en VELFAC udstilling

Vinduer skal mærkes, åbnes og lukkes. Besøg vores udstilling og få professionel rådgivning og vejledning, så du træffer det helt rette valg til din bolig.