Bæredygtigt byggeri

 

Bæredygtigt byggeri

VELFAC gør det nemt at bygge mindre klimabelastende

Hos VELFAC er det en del af vores værdier at understøtte mindre klimabelastende løsninger. Både i kraft af egne produkter og processer. Men særligt ved at rådgive i forhold til vores egne produktspecifikke EPD'er og DGNB-certificering.

 

Genvej til emner

EPD
DGNB

Grønne tiltag - på vej mod et reduceret klimaaftryk

Bæredygtighed er ikke en statisk størrelse. Derfor kan vi med stor sikkerhed sige, at det at stræbe efter at være en endnu mere ansvarlig producent i hele værdikæden, er en kontinuerlig proces. Hos os er det et mål om hele tiden at forbedre os på den bæredygtige agenda. Det er både interessant, nødvendigt og til glæde for alt og alle.

Selvom vi vil mere, har vi allerede i dag en række grønne initiativer. Her er et udsnit af tiltag, som vi sammen med vores moderselskab DOVISTA A/S er med til at sikre for mere ansvarlig og mindre klimabelastende produktion, proces og produkter:

Byggeri_ikon_71x88.png

 

Corporate

Vi er en ansvarsbevidst vinduespartner

 

Vi har forpligtet os til at reducere vores CO2-aftryk i overensstemmelse med Paris-aftalens mål. Derfor har vi som en del af DOVISTA tilsluttet os FN's Global Compact og fået valideret vores mål af Science Based Target initiatives (SBTi) for sammen med vores værdikædepartnere at opnå en reduktion på 42 % i vores CO2-udledning inden 2030.

Tree_ikon_88x88.png

 

Genanvendelighed

Vi minimerer andelen af resttræ


I VELFAC bruger vi kun FSC®-certificeret træ i vores produkter. Vi sikrer dermed, at det træ, der indgår i vores produktion, kommer fra ansvarligt skovbrug. Og vi bruger ikke mere end nødvendigt. Præcisionsskæringsteknologien i vores fabrikker minimerer andelen af resttræ mest muligt, og resttræ og savsmuld opsamles til genbrug.

Fingerprint_ikon_62x88.png

 

Lang produktlevetid

Vi mindsker byggeriets klimaaftryk


VELFAC vinduer har en forventet levetid på op til 50 år, hvis de bliver vedligeholdt korrekt. På den måde er vi med til at nedbringe omsætningshastigheden af byggematerialer i byggeriet og dermed mindske byggeriets klimaaftryk.

Checkmark_ikon_88x88.png

 

Mærkningsordninger

Vi dokumenterer og certificerer


Vores vinduer og døre har fundet anvendelse i nogle af dansk byggeris mest bæredygtige spydspidsprojekter, fx LEED-, BREEAM- og DGNB-certificeret byggeri. Vi er desuden omfattet af Dansk Indeklima Mærkning og har været det i mere end 20 år.

 

 

breaker

 

 

Byg mere klimavenligt med VELFAC - start her


Hent produktspecifikke EPD'er

I VELFAC ønsker vi at være så transparente og åbne som muligt. Det er vores produktspecifikke EPD’er et udtryk for. Vi tilbyder EPD’er, der afspejler vores overordnede vinduessystemer med udgangspunkt i et topstyret vindue med referencemålene 1230x1480mm.




Opnå DGNB-certificering

DGNB-certificering skal gøre det nemmere at sammenligne forskellige byggerier ud fra fælles kriterier. Vi har samlet og klargjort DGNB-dokumentationspakker for de forskellige VELFAC vinduesserier, som letter både dit og DGNB-auditorens arbejde væsentligt.



 

 

 

breaker

 

 

Med VELFAC får du langtidsholdbare produkter. Det bidrager til en mere grøn agenda i byggeriet

Lang levetid

Indbegrebet af bæredygtigt byggeri er basalt set en lang levetid. VELFAC har en forventet levetid på vinduer og døre på 50 år. På den måde er vi med til at bidrage til vejen mod en mere grøn agenda i byggeriet.

 

Som producent gør vi alt for at sikre, at designet af vores produkter lever op til de højeste krav for robusthed, holdbarhed og kvaliteten i selve vindues- og dørkonstruktionen. 

 

Vi arbejder konstant med udvikling, test og forbedringer for at sikre vores vinduer og døre lang levetid. Vores vinduer og døre lever op til og overgår foreskrevne branche- og lovkrav samt gældende EU standarder inden for området. 

 

 

 

breaker

 

 

VELFAC understøtter cirkulære materialestrømme og bidrager til råvarernes fortsatte anvendelse

Genanvendelse

Hos VELFAC tror vi nemlig på vigtigheden af at undgå unødigt spild af værdifulde ressourcer i forbindelse med vores produkters livscyklus. Derfor er det med omtanke og med et længere perspektiv for øje, at vi designer vores vinduer og døre, så de nemt kan skilles ad i materialefraktioner og komponenter med henblik på mulig fremtidig genanvendelse.

 

Bygningspas

VELFAC opgør de primære materialer - træ, glas, alu og beslag - for den enkelte ordre. På den måde vil du let kunne indføre de præcise materialemængder i bygningens Bygningspas – og dermed understøtte, at både vinduer og døre, og hele bygningen i fremtiden vil fungere som en attraktiv og veldokumenteret materialebank.

 

 

 

breaker

 

 

Vores processer og produkter er underlagt løbende kontrol. Det er din sikkerhed for høj kvalitet og bæredygtige løsninger.

Mærkningsordninger

Hos VELFAC opretholder vi et meget omfattende testprogram for at sikre, at vores vinduer og døre lever op til europæiske EN-standarder samt danske godkendelsesordninger på vinduesområdet.

 

Du kan derfor være sikker på, at vores vinduer og døre kontinuerligt afprøves og verificeres af uvildige organer.

 

 

Bliv klar til mindre klimabelastende byggeri med VELFAC DGNB-dokumentation


Vi har gjort det nemt at bygge mindre klimabelastende med VELFAC. Fx kan du hente vores EPD'er og DGNB-dokumentation samt få hjælp til begge dele af én af vores dygtige DGNB-rådgivere i VELFAC.

 

Hent VELFAC EPD'er

Download VELFAC EPD'er

Vi tilbyder produktspecifikke EPD’er, der afspejler vores overordnede vinduessystemer, med udgangspunkt i et topstyret vindue med referencemålene 1230x1480mm. Download vores EPD'er som PDF eller LCAByg-filer.

 

VELFAC EPD brochure

I vores korte EPD brochure kan du finde mere dybdegående viden om, hvordan VELFAC produktspecifikke EPD'er er udarbejdet og skal læses.

 

Hent DGNB-materialer

DGNB dokumentationskatalog

Til DGNB-certificeringen af 'Nye bygninger og omfattende renoveringer' finder du her vores DGNB-materiale med de kriterier, der er relevante for VELFAC produktserier.

 

DGNB-Villa dokumentationskatalog

Til DGNB-certificering af privatboligen finder du her vores DGNB-materiale med de kriterier, der er relevante for VELFAC produktserier.

 

DGNB dokumentationspakker

Til brug for dokumentation ved DGNB-certificering af 'Nye bygninger og omfattende renoveringer' samt DGNB-villaer har vi samlet relevant og tilgængelig produktdokumentation og certifikater gældende for hver enkelt produktserie.

 

"Med fokus rettet mod cirkulær bæredygtighed og design for adskillelse er VELFAC en relevant samarbejdspartner. Nemt tilgængelig dokumentation og en proaktiv tilgang til emnet er med til at fremme bæredygtigt byggeri i Danmark.” 

 

- Kasper Guldager Jensen, Arkitekt og direktør hos GX

 

Kom rigtigt fra start. Få hjælp til EPD & DGNB

VELFAC kan bidrage positivt til DGNB-certificering, og vi ved, hvad vi taler om. Du er altid velkommen til at kontakte os for sparring og svar på dine spørgsmål.