Genanvendelse

Genanvendelse

I VELFAC understøtter vi cirkulære materialestrømme og bidrager til råvarernes fortsatte anvendelse. Det gør vi bl.a. ved at opgøre de største materialegrupper i vores leverancer til brug i bygningers Bygningspas. Bliv klogere på muligheden for genanvendelse og nedtagning af komponenterne fra VELFAC vinduer og døre ved endt levetid.

Hos VELFAC tror vi nemlig på vigtigheden af at undgå unødigt spild af værdifulde ressourcer i forbindelse med vores produkters livscyklus. Derfor er det med omtanke og med et længere perspektiv for øje, at vi designer vores vinduer og døre, så de nemt kan skilles ad i materialefraktioner og komponenter med henblik på mulig fremtidig genanvendelse.

 

Den nemme adskillelse bidrager til, at størstedelen af produkternes materialer vil kunne indgå i en cirkulær værdikæde i fremtiden. Vi har løbende fokus på ressourcernes langsigtede recirkulering og øger derfor løbende andelen af materialer, der kan genanvendes i vores produkter.

 

Materialer og fordeling

De primære materialekategorier er de samme i alle vores vinduer og døre. Som eksempel består vores træ/alu-produktserier af følgende materialer og fordeling for et referencevindue (bredde x højde = 1230mm x 1480mm):

VELFAC 200

 

- Træ (20,2 %)

- Aluminium (9,4 %)

- Glas (62,2 %)

- Metaller, stål (1,8 %) og Zink (0,5 %)

- PVC (2,2 %)

 

VELFAC Ribo & VELFAC Classic

 

- Træ (32,4 %)

- Aluminium (4,4 %)

- Glas (58,5 %)

- Metaller (3,8 %)

Se mere om genanvendelse af materialer

 

Nedtagning

 

Vinduer og døre fra VELFAC er af høj kvalitet og vil med løbende vedligeholdelse have en meget lang levetid. Men på et tidspunkt vil selv de bedste vinduer og døre trænge til en egentlig udskiftning.

 

Bygningspas

Hos VELFAC arbejder vi for en ansvarlig ressourceudnyttelse – også når vores elementer om mange år ikke længere kan fungere som vinduer og døre. Derfor opgør VELFAC de primære materialer - træ, glas, alu og beslag - for den enkelte ordre.

 

På den måde vil du let kunne indføre de præcise materialemængder i bygningens Bygningspas – og dermed understøtte, at både vinduer og døre, og hele bygningen i fremtiden vil fungere som en attraktiv og veldokumenteret materialebank.

 

Vinduer og døre kan i princippet genanvendes som hele komponenter, men grundet krav til energiperformance og CE-mærkning er det i dag ikke muligt at genanvende vinduer til andet end stafage eller drivhuse.

 

Alle VELFAC produkter er designet således, at de nemt kan skilles ad i rene materiale-fraktioner, således at det sikres, at materialer kan genanvendes. Da der for nuværende ikke findes et setup for genanvendelse af vinduer, anbefaler VELFAC, at produkterne afleveres på en genbrugsstation eller til et specialiseret firma.

 

 

 

Bliv klar til mindre klimabelastende byggeri med VELFAC DGNB-dokumentation


Vi har gjort det nemt at bygge mindre klimabelastende med VELFAC. Fx kan du hente vores EPD'er og DGNB-dokumentation samt få hjælp til begge dele af én af vores dygtige DGNB-rådgivere i VELFAC.

 

Hent VELFAC EPD'er

Download VELFAC EPD'er

Vi tilbyder produktspecifikke EPD’er, der afspejler vores overordnede vinduessystemer, med udgangspunkt i et topstyret vindue med referencemålene 1230x1480mm. Download vores EPD'er som PDF eller LCAByg-filer.

 

VELFAC EPD brochure

I vores korte EPD brochure kan du finde mere dybdegående viden om, hvordan VELFAC produktspecifikke EPD'er er udarbejdet og skal læses.

 

Hent DGNB-materialer

DGNB dokumentationskatalog

Til DGNB-certificeringen af 'Nye bygninger og omfattende renoveringer' finder du her vores DGNB-materiale med de kriterier, der er relevante for VELFAC produktserier.

 

DGNB-Villa dokumentationskatalog

Til DGNB-certificering af privatboligen finder du her vores DGNB-materiale med de kriterier, der er relevante for VELFAC produktserier.

 

DGNB dokumentationspakker

Til brug for dokumentation ved DGNB-certificering af 'Nye bygninger og omfattende renoveringer' samt villaer har vi samlet relevant og tilgængelig produktdokumentation og certifikater gældende for hver enkelt produktserie.

 

 

"Med fokus rettet mod cirkulær bæredygtighed og design for adskillelse er VELFAC en relevant samarbejdspartner. Nemt tilgængelig dokumentation og en proaktiv tilgang til emnet er med til at fremme bæredygtigt byggeri i Danmark.” 

 

- Kasper Guldager Jensen, Arkitekt og direktør hos GX

 

Kom rigtigt fra start. Få hjælp til EPD & DGNB

VELFAC kan bidrage positivt til DGNB-certificering, og vi ved, hvad vi taler om. Du er altid velkommen til at kontakte os for sparring og svar på dine spørgsmål.