energiboost projektet med god rådgivning

Hvordan påvirker de energi- og indeklimamæssige krav i dit projekt vinduerne? Få sparring og rådgivning hos os – det sparer dig tid gennem hele projektet og sikrer, at du opnår den optimale løsning fra starten.

Rådgivningshjul med fokus på Energi & Indeklima

Uanset om du projekterer nybyg eller arbejder på en renovering, har de energi- og indeklimamæssige forhold, som har betydning for byggeriet, indflydelse på vinduesvalget. Det er derfor af stor betydning, at du tænker disse forhold ind i designfasen.

Med rådgivning om alle relevante forhold er du sikker på at få de rette løsninger fra starten. Det sparer tid, og samtidig undgår du overraskelser og spildte ressourcer. Du behøver heller ikke holde styr på det hele selv. Vi hjælper dig med viden og rådgivning om, hvordan de gældende krav har indvirkning på dine designmuligheder.

Fra specifikke U-værdier til bygningens overordnede performance

Har du eksempelvis brug for energiberegninger eller udregning af helt specifikke U-værdier? Du får teknisk assistance hos os, så du får præcis de oplysninger, du skal bruge for at kunne komme hurtigt videre.

Et andet eksempel er økonomien i forhold til energi- og indeklimamæssige krav:

  • Hvad betyder det, hvis du vælger 2- eller 3-lagsløsninger til hele projektet eller kun til en del af det?
  • Hvordan forbedres bygningens performance med forskellige rudeopbygninger og glastyper?
  • Hvilke rammekonstruktioner og profiler vil være optimale i forhold til at indfri energikravene og ønskerne til facadeudtryk inden for det givne budget?
  • Er der brug for integrerede ventilationsløsninger eller solglas i vinduerne for at sikre et godt indeklima?

Få overblik over relevante muligheder

Spørgsmålene er mange, og det samme er mulighederne. Vi giver dig det klare overblik over de løsninger, der er relevante for dig og sikrer på den måde, at du ikke bruger tid på noget, som ikke i udgangspunktet matcher projektets krav og dine ønsker. Det giver også det optimale afsæt for at skræddersy en individuel løsning, hvis du har brug for det.     

Rådgivning hele vejen rundt om projektet

Med VELFAC 360 graders rådgivning kommer du hele vejen rundt om projektet og får klar og præcis indsigt i alle dine muligheder. Vi hjælper dig til at finde den rigtige løsning fra starten.

Kontakt arkitektrådgiver hos VELFAC, René Lohmann-Jørgensen på 6025 1645 for mere information om, hvordan vi kan rådgive dig bedst muligt.

René Lohmann-

Jørgensen

Arkitektrådgiver

rlj@VELFAC.dk

6025 1645

John Christian

Asmussen

Projektsalgsdirektør

jca@VELFAC.dk

5085 3130