Effektive lydløsninger

Lad VELFAC hjælpe med støjdæmpning

Støj er et stadigt stigende problem i mange boliger. Det går ud over indeklimaet og menneskers velvære. For at komme problemerne til livs er der flere måder at dæmpe støjen på og samtidig sikre et flot design og god brugervenlighed. VELFAC tilbyder sparring og dokumenterede løsninger til effektiv støjdæmpning.
 

Effektive lydløsninger med lukkede vinduer

I VELFAC tilbyder vi 3 løsninger, der dæmper den udefrakommende støj, når vinduerne er i lukket tilstand.

Vinduer med lydglas

Ruder dæmper udefrakommende støj, men rudens lydreducerende effekt er ikke den samme som vinduets. Det skyldes, at vinduets størrelse, karm, ramme og fuger også spiller en rolle – det er derfor vigtigt med en test af hele vindueselementet. Tætning udføres på både inderside og yderside med elastisk fuge og størst mulig afstand. Fugen mellem karm og mur skal stoppes hårdt, og der skal anvendes ca. 3 gange så meget isoleringsmateriale i fugen som normalt.

 

VELFAC har et stort udvalg af lydruder og kan fremvise lydrapporter for det samlede element (karm/ramme/rude). Du finder testresultater for de enkelte systemer i vores produktdatabase, her fx for VELFAC 200:

 

Glastykkelser og forsatsrammer

Som den mest simple form for lyddæmpning anbefales divergerende glastykkelser, der reducerer støjniveauet med en mærkbar forskel på ca. 3 dB. Til mere komplekse opgaver anvendes forskellige opbygninger af ruder og evt. forsatsrammer. I tilfælde, hvor der er tale om ekstrem høj støjbelastning, er det således muligt at forsyne VELFAC 200 vinduet med en forsatsramme.

 

Lydventil

VELFAC lydventil sikrer både frisk luft og støjdæmpning i alle typer bygninger og har en vægtet element-normaliserende niveaudifferens Dn,e,w = 40 dB.

 

Løsningen består af en påforing med en indbygget lydventil, der skal monteres på vinduernes overkarm. Den udvendige alu-profil har samme overfladebehandling som vinduesrammerne og sikrer en fin integration med vinduer og facade. Med lydventiler kan man lukke frisk luft ind uden at påvirke vinduernes lyddæmpende effekt.

 

 

Effektive lydløsninger med åbne vinduer

I større byer med stærkt trafikerede områder opleves et stigende behov for vinduer med god lyddæmpning i åben og lukket tilstand. VELFAC tilbyder vi 3 effektive løsninger, der dæmper den udefrakommende støj, når vinduerne er i åben tilstand.
 

Russervinduer

Hos VELFAC har vi en vinduesløsning, der løser behovet for lyddæmpning og udluftning samtidigt. Løsningen går under navnet ”Russervinduet”. Af vores støjdæmpende løsninger er Russervinduet den løsning, der har den største lyddæmpningseffekt. 

 

Se mere om Russervinduer

 

Fakta om Russervinduer

Et VELFAC Russervindue består af to elementer: 

  • Udvendigt et almindeligt VELFAC 200 vindueselement med 2 eller 3 rammer 

  • Indvendigt et karmelement med forsatsrammer 
    Forsatsrammerne er integreret i den indvendige trækarm, så de ikke stjæler af lysningsarealet. 

Lydsluser

En VELFAC lydsluse giver effektiv støjdæmpning og tilfører en ekstra visuel og arkitektonisk dimension, der laver en æstetisk brydning på facaden.

 

Kontakt os og hør mere om lydsluser

 

Fakta om lydsluser

En VELFAC lydsluse består udvendigt af en VELFAC 200 ramme med sandwichfylding, og indvendigt af en oplukkelig kasse, hvori der monteres lydabsorberende materiale. 

 

Da sandwichfyldingen er uigennemsigtig, monteres lydslusen typisk som en del af et VELFAC 200 vindueselement. Elementet monteres efter de almindelige forskrifter, så klimaskærmen kan lukkes af. VELFAC rådgiver om dimensionering af lydkassen, så krav til støjdæmpning overholdes. 

 

Lydkassen produceres og leveres af vores søsterselskab Krone vinduer ud fra de krav, VELFAC specificerer. 

Vinduer med forsatsramme

Et VELFAC vindue med forsatsramme er en velkendt og velafprøvet løsning, hvor den udefrakommende støj dæmpes når den passerer gennem vinduets dele. Når du vælger vinduer med forsatsramme har du frihed til at designe din facade som du vil, da den støjreducerende løsning ikke er synlig på facaden.  

 

Se mere om forsatsrammer

 

Fakta om vinduer med forsatsrammer

Et VELFAC 200 vindue med forsatsramme har den på udvendige side en åbnefunktion med en 3-lags termorude og på den indvendige side en forsatsramme med en 1-lags rude.

 

Forsatsrammen er integreret i den indvendige trækarm, så den ikke stjæler af lysningsarealet. Det giver et enkelt udtryk, da det ikke optager meget plads.

 

For at øge lydreduktionen, når vinduet står åbent, kan der monteres lydabsorberende materiale i vindueslysningen i den side, hvor forsatsrammen åbner.

 

Få en støjreducerende løsning skræddersyet til dit projekt.

 

VELFAC hjælper med helt konkrete og projektspecifikke informationer og dokumentation. Tag os med på tidlige projekteringsmøder med bygherre og rådgivere, da det er afgørende at tænke den rette løsning ind allerede i starten af projekteringsfasen for at undgå omprojektering.

 

 

Find inspiration i vores referenceprojekter

Referenceprojekter

Vi har samlet 12 referenceprojekter med støjreducerende løsninger fra VELFAC. Brug den som inspiration i dit næste projekt.

 

 

"Grundet byggeriets placering har der været en lydudfordring, som vi har lagt stor vægt på at løse uden at gå på kompromis med facadeudtrykket. Derfor faldt valget på en vinduesløsning med lydsluser, som gør det muligt at leve op til alle gældende lydkrav for både åbne og lukkede vinduer."

 

- Simon Bang, Bygningskonstruktør, Tækker Rådgivende Ingeniører.

 

Kom rigtigt i gang. Få hjælp til støjreducering

Tag VELFAC med på råd så tidligt i din proces som muligt. Så kan vi bedst hjælpe dig med at finde den rette støjreducering til dit projekt.