Vinduer til din murermestervilla

Murermestervillaen er en rummelig bolig, der på trods af sit kompakte ydre er kendetegnet ved at være velproportioneret med et enkelt udtryk. Det er vigtigt at tage det med i betragtningerne, når du skal skifte vinduer.

Murermestervilla med traditionelle vinduer på solskinsdag

Vi anbefaler følgende vinduer til en murermestervilla

Gode råd når du vælger vinduer
Del vinduerne i 2/3- dels punktet som klassiske dannebrogsvinduer med eller uden sprosser, eller hold vinduespartiet helt enkelt i to sidehængte vinduer uden sprosser. Vælg opsprosninger, der understøtter det robuste og enkle udseende uden at forfine eller romantisere.

Selvom du ofte ser murermestervillaer med hvide vinduer, har farverne oprindeligt varieret. Det er derfor vigtigere at vælge en farve, der klæder bygningens materialer og udtryk end en, der passer til idéen om en bestemt tid. Som tommelfingerregel fremhæver hvide vinduer den røde tegl på en flot og klassisk måde, mens grå nuancer giver et løft til gule tegl. Vælg imidlertid altid med hjertet! Den rigtige farve er den, du synes fremhæver bygningens udtryk bedst.

Det bør du undgå
Bygninger fra denne periode består af bærende ydervægge, hvilket forklarer den regulære størrelse og placering af vindueshullerne. Undgå derfor at ændre for meget på vinduernes størrelse og placering, da det tunge udtryk hører denne periode til. Byggeteknisk kan det desuden være problematisk.

Karakteristik
Gedigne, murede huse opført i gode materialer og med rødt tegl på taget. De tidligste murermestervillaer fra 1920’erne er født med klassiske dannebrogsvinduer med eller uden sprosser. 1950’ernes murermestervillaer har en mere enkel opsprosning. Ligesom i patriciervillaerne danner vinduerne stående rektangler, men stilen i murermestervillaen er langt mere robust og simpel.

 

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke vinduer passer til en murermestervilla?

+

En klassisk murermestervilla udtrykker på en og samme tid robusthed og simpelhed med et solidt udgangspunkt i dansk byggetradition. Villaen er kendetegnet ved gedigne, murede huse opført i gode materialer.


Valget af vinduer til murermestervillaen er afgørende for at bevare den klassiske stil. Der skal derfor ikke meget til, hvis placering af vinduer eller vinduestypen ændres fra det originale, før end det vil få betydning for det ellers rolige og symmetriske facadeudtryk. Og potentielt værdien af huset.


Derfor anbefaler vi dannebrogsvinduer eller vinduer med sprosser til murermestervillaen for et autentisk udtryk.

Hvilken vinduesfarve passer til en murermestervilla?

+

Valg af farve afhænger jo ofte af smag og behag. Men lige nøjagtig med murermestervillaen gælder det nok om ikke at være for kreativ, men forblive tro mod stilen.


Murermestervillaen karakteriseres ofte af en facade i røde mursten og et tag med røde teglsten. Hertil passer hvide dannebrogsvinduer eller hvide vinduer med sprosser oftest bedst.


Få meget mere inspiration i vores brochure Vinduer for Livet.

Hvordan hjælper VELFAC med nye vinduer?

+

Vi klæder dig på til dit kommende vinduesprojekt, så du føler dig tryg. Kig med her i vores trin-for-trin guide, så du træffer de rigtige valg i forhold til din bolig og dine behov.


VELFAC arbejder tæt sammen med en lang række selvstændige tømrermestre i hele landet. De er særligt uddannet og har stor erfaring i VELFAC produkter - det kalder vi en VELFAC VinduesMester. Her er du i trygge hænder - find din nærmeste VELFAC VinduesMester.