På kursus med VELFAC

Er du tømermester, svend eller VELFAC VinduesMester, kan du komme på VELFAC kursus og få den nyeste viden om vinduer og døre - helt gratis. På et typisk VELFAC produktkursus genenmgår vi produkterne og arbejder praktisk med montage og justering. Du får selvfølgelig kyndig vejledning af en VELFAC kursusleder.

Bliv fagligt opdateret - lidt om kurset

Vores produktkurser afvikles i fuldt udstyrede faglokaler i Ringkøbing og Skovlunde. Et VELFAC produktkursus varer en dag.

Emne: Teoretisk og praktisk uddannelse i VELFAC vinduer og døre

Kurset omfatter en gennemgang af produktprogrammet fra VELFAC, både i teori og praksis. Der er fuld forplejning, og du behøver ikke at møde i arbejdstøj.

Du skal afsætte hele dagen til kurset, og du får en nærmere tidsplan, når du er tilmeldt. Der er plads til 12-14 deltagere pr. kursusdag, så der er tilmelding efter først-til-mølle princippet.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Kenneth Pretzmann på mobil 2893 6178 eller via mail på kpan@VELFAC.dk