Dagslys i arkitekturen
Som arkitekt ved du, hvor vigtigt dagslys er for menneskers trivsel. Gennem generationer er vi flyttet mere inden døre og i en tid, hvor størstedelen af vores liv leves indenfor, er frisk luft og dagslys nøglen til, at vi kan lære, lege og leve bedre.
Vinduer og døre giver perspektiv og udsyn til verden. De udvider rum, skaber nye synergier og nedbryder overgangen mellem inde og ude.
En af arkitektens vigtigste opgaver er at placere sin bygning, så dagslyset udnyttes optimalt og passer til funktionerne i de enkelte rum. Dette gælder ikke mindst i nordisk arkitektur, eftersom lyset på vores breddegrader jo er en sparsom ressource om vinteren. Vinduernes form, størrelse og placering i facaden har stor betydning for dagslysets fordeling i rummet.
I bygningsreglementet kan du læse mere om de forhold, der medtages i fastlæggelse af dagslysforholdene.
Dagslysfaktoren angiver, at det samlede vinduesareal i et rum skal svare til minimum 10 % af gulvarealet. Dagslystilførslen er størst på vinduesareal over brystningshøjde, ligesom lyse karme og skrå lysninger reflekterer lyset bedst.
Vinduesorienteringen og udsynet får optimale forhold ved at få dagslys ind fra alle verdenshjørner og gerne fra højtplacerede vinduer. Undgå altid at placere tværpost og sprosse i synsfeltet.
Der er uendeligt mange muligheder indenfor solafskærmning. Det er altid et plus at vælge en fleksibel løsning, der muliggør udsyn.
Dagslyset er et udfordrende element at arbejde med, da det ændrer sig - både fra morgen til aften og med de skiftende årstider. Når man taler om dagslys, skelner man også mellem himmellyset, det diffuse lys vi oplever på en gråvejrsdag og det direkte sollys, kendetegnet ved et varmt lys med skygger og stor kontrast. Bygninger skal tilpasses til begge scenarier og det er især vigtigt at tage højde for at få tilstrækkeligt dagslys om vinteren uden at skulle kæmpe med overophedning i sommermånederne.
Lys skaber stemning og skaber rum. Det er vigtigt at tænke dagslyset ind i en æstetisk helhed, eftersom det interagerer med de omkringliggende farver og overflader – både den udvendige facade og de indvendige materialevalg. Husk også at lysindfald og skygger er betydningsfulde for vores oplevelse af arkitektur, da de giver os en fornemmelse af arkitekturens former og materialernes karakter.
Forbindelsen til naturen og vores omgivelser er afgørende for os mennesker. Ifølge en dagslysekspert er dette årsagen til, at connectedness og biofilia får stadig større betydning for designprocessen.
VELFAC 200 er med 54 mm rammer et af de træ/alu vinduer på markedet, der maksimerer dagslystilførslen mest. Det bringer velvære og nedbringer energiregningen ved at reducere behovet for kunstigt lys og varme.
VELFAC 200 kan kombineres i enheder for at skabe imponerende og dramatiske vinduesvægge i fuld højde - alt sammen uden at gå på kompromis med termisk effektivitet takket være lave U-værdier.
Som lækker designfeature kan VELFAC 200 indbygges, så den indre karm flugter fuldstændig med væggen – hvilket igen optimerer på glasandelen.
Med VELFAC får du de bedste forudsætninger for at skabe gennemtænkt arkitektur, der giver gode muligheder for at få mere dagslys, bedre ventilation, mindre afgasning og færre lydgener.
- Henrik Poulin, arkitekt ved Arkitema