Studentermedhjælper til kunderådgivning

Har du lyst til at arbejde med kunderådgivning og bringe din tekniske viden samt din sans for design, farve og indretning i spil? Vil du være med til at gøre VELFAC til Danmarks foretrukne vinduesleverandør og skabe præference for vores produkter hos privatkunderne? Så er et studiejob i afdelingen VELFAC DIRECT måske noget for dig.

arkitektstuderende-680x350.jpg


STILLINGEN
Du skal være motiveret af et udadvendt job, der kræver, at du kan sætte dig i boligejers sted. Dette opnås ved, at du sikrer, at boligejeren oplever en venlig, effektiv og fyldestgørende rådgivning uanset om sagen omhandler indbygning af et vindue, valg af den bedste løsning til renoverings-opgaven eller valg af farver og design.

PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

  • Betjening af boligejeren i vores udstilling
  • Privat kunderådgivning via henvendelser på telefon og mail
  • Behovsafdækning, tilbudsgivning og opfølgning på boligejers projekter

KVALIFIKATIONER
Som person er du imødekommende, professionel og troværdig og leverer altid et højt serviceniveau. Du har en naturlig nysgerrighed på boligejers præferencer og evner at stille konstruktive og gode kritiske spørgsmål, så I kommer hele vejen rundt om købet. Du sikrer at boligejer hele tiden står med en følelse af, at være i fokus.

  • Du er i gang med en relevant uddannelse som f.eks. konstruktør, arkitekt eller lignende
  • Du forstår vigtigheden i at yde god kundeservice fra start til slut
  • Du har flair for at se nye løsninger i boligejers projekt
  • Du skriver og taler flydende dansk samt behersker engelsk på samtaleniveau


HVEM ER VI?
VELFAC er en anerkendt og veletableret virksomhed med over 50 års erfaring med salg af stilrene og unikke vindues- og facadeløsninger i tidssvarende materialer af høj kvalitet. Vi er en international virksomhed med aktiviteter i blandt andet Danmark, Sverige, Tyskland og England.

VELFAC DIRECT er en afdeling der er kendetegnet ved et højt energiniveau, en uformel og hyggelig tone og et fokus på at skabe et rum for en effektiv men hyggelig arbejdsdag. Hverdagen er spændende og afvekslende, og her er højt til loftet med masser af mulighed for faglig udvikling.

”Stillingen har givet mig ekspertviden på områder som indeklima, energivenlighed, støj, design og funktionalitet samt et unikt indblik i vinduesbranchen ved en af Danmarks førende producenter.”

- Sara Moesgaard, Studentmedhjælper, VELFAC DIRECT


TILTRÆDELSE, ARBEJDSTID OG -STED
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Arbejdstid: 6-10 timer ugentligt - Arbejdstiden ligger primært tirsdag og torsdag eftermiddage mellem kl. 15:00 - 18:00, samt to lørdage om måneden fra kl. 09:30 til 14:30.  

Arbejdssted: VELFAC, Islevdalvej 98, 2610 Rødovre

Ansøgningsfrist: 15. august 2021. Der vil løbende blive kaldt ind til samtaler. Grundet ferieperiode kan der forekomme længere svartid.


ER DU INTERESSERET?
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for privatrådgivningen Klaus Tiedemann på telefon 2291 2612.

Send din ansøgning snarest muligt til e-mail job@velfac.dk. Ansøgningerne behandles løbende.