Digital Lead Manager & Webmaster

Vil du være en del af VELFAC og hjælpe os med at positionere VELFAC som branchens stærkeste brand inden for digital marketing?

Din succes i jobbet

Som Digital Lead Manager & Webmaster bliver du ansvarlig for den digitale markedsføring i Danmark, England, Sverige og Tyskland. Du er med til at udvikle og gennemføre aktiviteter, der skaber kvalificerede kundeemner til vores salgskanaler i både BtB og BtC markeder gennem din specialistviden og evne til at være på forkant med de nyeste digitale værktøjer.

Din succes i jobbet afhænger af din evne til at igangsætte de rette digitale initiativer samt sikre videreudvikling af vores websites. Dette opnås via dine evner til at forstå digitale inbound-mekanismer, gennem din forståelse for kunderne og kundernes behov, gennem din evne til at samarbejde med kollegaer i marketing og salg, og fordi du styrer dine opgaver og projekter effektivt og med fremdrift for øje. Herudover bringer du din specialistviden i spil og arbejder vedholdende og sikkert frem mod at skabe resultater.

Primære arbejdsopgaver

Dine udfordringer vil være en spændende blanding af både udviklingsrelaterede og driftsmæssige opgaver. Jobbet indeholder følgende ansvarsområder, hvor du:

  • Sikrer online leadgenerering i høj kvalitet. Afhængigt af segment skaber du trafik til vores sites, kvalificerer leads gennem salgstragten og sikrer, at vi når vores mål for ordreindgang i tæt samarbejde med salg.

  • Udvikler, planlægger og eksekverer online kampagner i tæt samarbejde med de respektive Brand Managers og de lokale markeder. Du er med til at sikre, at den digitale verden er en vigtig kanal for kundens samlede oplevelse af VELFAC brandet.

  • Løbende følger op og tilpasser kampagner, så det altid er de mest effektfulde kampagner, der kører. Du formidler indsatser og resultater på månedligt niveau og sikrer overholdelse af budget.

  • Ejer og driver udvalgte digitale projekter.

  • Har ansvaret for drift, udvikling og implementering af indhold på vores websites og arbejder konstant med at optimere disse i henhold til SEO i samarbejde med Brand Managers. Du har løbende indsigt i trafik og brugeradfærd via Google Analytics samt opfølgning og rapportering på KPI’er.

  • Følger med i den digitale udvikling og kender nye trends og værktøjer, som du forholder dig kritisk til ift. potentialet for forretningen.

  • Koordinerer indsatser med VELFAC interne og eksterne samarbejdspartnere med henblik på at sikre maksimalt udbytte af det tildelte budget.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har en relevant  mellem- eller længerevarende uddannelse inden for IT, multimedie eller marketing  og minimum 5 års erfaring med digital marketing. Du har arbejdet med salgs- og lead generering inden for både BtC og BtB, online konverteringsoptimering, email marketing og er vant til at skabe leads af høj kvalitet, som du er med til at sikre salgsopfølgning på.

Du har erfaring med at arbejde i CMS, gerne Episerver ligesom kendskab til marketingautomation-systemet Hubspot er en klar fordel. Du er rutineret bruger af IT-værktøjer, mestrer HTML og har kendskab til CSS. Du befinder dig godt med at strukturere data, og du er garant for at sikre opbygning og dokumentation af processer, infrastruktur og brug af databaser.

Samtidig er du:

  • Selvledende og proaktiv og du sikrer fremdrift på opgaver og projekter og bringer dem til afslutning i tæt samarbejde med kollegaer i salg og marketing.

  • Du arbejder selvstændigt, ansvarsfuldt, er løsningsorienteret samtidig med, at du gerne vil lykkedes som et hold. Du har blik for de store linjer såvel som de små detaljer.

  • Struktureret og systematisk i din løsning af opgaverne og er god til at sikre overholdelse af mål, deadlines og budgetter. Du løser opgaver med udgangspunkt i fakta og evaluerer ud fra målbare succeskriterier.

  • God til at prioritere indsatserne og udfordrer gerne samarbejdspartnere på formål og effekt.

  • Kundeorienteret og har en kommerciel tilgang. Du befinder dig godt i et internationalt miljø, hvor du opbygger relationer til kollegaer og samarbejdspartnere og udviser salgsforståelse. Du behersker engelsk på højt niveau.

Vi tilbyder

Et spændende og afvekslende job i en travl og ambitiøs virksomhed. VELFAC Product Marketing er en international afdeling med ansvar for produktporteføljen, marketing, PR og kommunikation i Danmark, England, Tyskland og Sverige. Du får reference til vores Marketingdirektør.

Hos os vil du møde engagerede kollegaer og blive en del af et dynamisk team, hvor indsats og kvalitet betyder alverden. Her kan du være med til at sætte dagsorden gennem dine resultater og din positive og proaktive tilgang til opgaverne. Hverdagen er tempofyldt og vi har travlt, men kommunikationen er afslappet og uformel med fokus på læring og samarbejde.

Arbejdssted er Horsens. Stillingen indebærer 10-15 rejsedage om året.

Er du interesseret?

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning til job@velfac.dk hurtigst muligt. For yderligere information om stillingen kontakt venligst: Marketingdirektør, Christina Graversen på cgr@velfac.dk