Vinduer til dit parcelhus

70-80’er parcelhuset er en bolig med mange muligheder for renovering og tilføjelse af tilbygninger. Det giver også mulighed for fornyelse, når du skifter vinduer.

70'er parcelhus ved oplyst grønt bed påklædt med normal store moderne vinduer

Vi anbefaler følgende vinduer til et 70’er og 80’er parcelhus

Gode råd når du vælger vinduer til dit parcelhus
Bygninger fra denne periode er præget af stor individualitet, hvor vinduerne varierer i størrelse og placering inden for det enkelte byggeri. Det er derfor vigtigt nøje at afstemme nye proportioner og sprosseinddelinger efter byggeriets oprindelige udtryk.

Hvis du ønsker bedre dagslys, men er i tvivl om byggeriets arkitektoniske idé, kan du rådføre dig med en arkitekt, inden du begynder at øge antallet og/eller størrelsen af vinduerne. Vær ikke bange for at opdatere byggeriet til i dag, da det blot understreger det sammensatte udtryk, og samtidig giver den lidt tunge 80’er stil et løft.

Det bør du undgå
Postmodernismen trækker godt nok på historiske referencer, men pas alligevel på med at forfalde til dannebrogsvinduer eller bondehus-idyllen, da 70’er-80’er villaerne har en helt anden moderne og sammensat stil.

Karakteristik
Oliekrisen i 70’erne betød et større fokus på boligens energiforbrug. Nye huse skulle holde bedre på varmen, og derfor reduceredes det samlede vinduesareal. ”Glughuls-arkitektur”, som huse fra denne periode blev kaldt, har færre vinduer end 60’er huset. Vinduerne er ofte små med kraftig rammekonstruktion, hvorfor husene kan have problemer med for lidt dagslys.

I 80’erne voksede den postmodernistiske stilretning frem. Her blev historiske elementer såsom søjler og buer som formobjekter anvendt uden reel konstruktiv sammenhæng med bygningen eller bygningstypen.

Kontakt os og få rådgivning om nye vinduer til dit parcelhus. Ring på 70 110 200 eller besøg os i udstillingen i Horsens, Herlev eller Middelfart.

x
Cookies

Denne hjemmeside anvender cookies

Læs mere