SKJULT MONTAGE til designvinduer

Det skal være nemt at montere VELFAC vinduer - og med skjult montage er der også tænkt på flot finish.

Indbygning af vinduer i murstenshus

VELFAC 200 designvinduer har et meget enkelt arkitektonisk udtryk på grund af den skjulte karm, som giver vinduet dets karakteristiske svævende udtryk. Fugen er lettere tilbagetrukket og ligger således 35 mm fra forkanten af rammen.

Vores øvrige to serier, VELFAC Classic og VELFAC Ribo monteres lige som alle andre karm/ramme vinduer.  

Befæstigelse foregår typisk på en af følgende to måder
  • Direkte gennem karmen ind i bærende murværk. Borehuller dækkes med propper.
  • Skjult montage. VELFAC montagebeslag (eller andre egnede beslag) monteres på karmens yderside og fastgøres i bagmuren. Med alle 4 VELFAC serier er der mulighed for skjult montage uden synlige skruer i karmen og dermed høj indvendig finish.


Montage - et hurtigt overblik

#1 Placering

+

Placér vindue/dør i murhullet og fastgør det med lange kiler i alle hjørner, i lod og vater. Afstand mellem karm og mur skal være ensartet

#2 Fastgørelse

+

Elementer skal fastgøres gennem over-, side- og bundkarme. Antallet af fastgørelsespunkter retter sig efter elementets størrelse. Afstanden mellem befæstigelsespunkter må ikke overstige 900 mm.

#3 Opklodsning

+

Opklods elementer ud for alle hængsler, slutblik og fastgørelsespunkter. Ved opklodsning af terrasse- og facadedøre placeres en fast klods mellem karm og murværk. Bundstykket opklodses og monteres helt vandret, og afstanden mellem opklodsninger må højst være 200 mm. Forbor derefter til dyvler eller anden fastgørelse og skru elementet fast.

Når elementer monteres ovenpå hinanden, skal opklodsningen mellem dem ligge direkte over sidekarmene. Sammenkobling af over- og bundkarm skal ske med skruer. Afstanden mellem befæstigelsespunkter må ikke overstige 900 mm.

#4 Stopning

+

Stop med mineraluldfilt fra indvendig side. Til brand- og lydisolering stoppes 3 gange så hårdt som normalt.
Lav bagstopning for fugen fx med passende stort polyethylen rundprofil. Anbring profilet i den dybde, fugemasse-leverandøren angiver.

#5 Fugning

+

Vinduet fuges indvendigt og evt. udvendigt med elastisk fugemasse i henhold til leverandørens anvisninger. Anbefalet fugebredde er 12,5 -15 mm.

#6  Fjernelse af beskyttelsesfolie

+

Evt. beskyttelsesfolie på rammer skal fjernes senest 14 dage efter montagen. Ellers bortfalder garantien på foliens funktion, og den bliver svær at fjerne.

For specifikke detaljer vedrørende korrekt indbygning, se VELFAC montagevejledninger her

Udbuds-beskrivelser

x
Cookies

Denne hjemmeside anvender cookies

Læs mere