Branchens bedste indbrudssikring

Hos VELFAC gennemfører vi løbende test og udvikling af vores vinduer. Det gælder naturligvis også i forhold til indbrudssikring. 

Indbrudssikre døre giver tryghed til kunden fra Velfac

I England findes der meget veldokumenteret vejledning omkring indbrudssikkerhed. Denne vejledning hedder PAS 24. Hos VELFAC har vi valgt at lade vores vinduer teste efter denne vejledning og er i den forbindelse Secured By Design certificeret. 

At vinduer fra VELFAC er testet i henhold til PAS 24 betyder blandt andet, at vinduet ikke må kunne åbnes eller aflistes med fx. koben eller skruetrækker.

Se resultaterne for fx. system VELFAC 200

Vinduer med indbygget sikkerhed
Hos VELFAC indbrudssikrer vi vores produkter på to måder afhængig af vinduesserien. Begge metoder er effektive, fordi sikkerheden er en integreret del af vinduet. Med de indbyggede, gratis sikkerhedsløsninger fra VELFAC undgår man desuden eftermonteret sikkerhedsudstyr, der kan ødelægge det visuelle udtryk. Ønsker man låse indvendigt på vores vinduer er disse integrerede i vores greb. På den måde sikrer vi et gennemført design.

VELFAC 200 indbrudssikring
I vores originale designvinduer er glaslisten, i modsætning til mange andre vinduer, placeret indvendigt. Det betyder, at glasset ikke kan fjernes udefra. Tyvens eneste mulighed er derfor at knuse ruden, og så vælger han normalt et andet hus. Selve rammen er desuden forsynet med indbrudsforebyggende beslag. 

VELFAC Ribo og Classic indbrudssikring
Vores to nyeste vinduesserier har som standard en indbygget sikkerhedspakke bestående af et ekstra solidt lukkesystem, forstærkede beslag og skruer. Vinduer og døre, i disse to serier er udstyret med et paskvilsystem med tre lukkepunkter, der i kombination med sikkerhedslimede ruder, sikkerhedsslutblik og forstærkede hængsler med baglukke, gør vinduerne særdeles vanskelige at bryde op. Hos VELFAC anvender vi ikke standardbeslag, men fremstiller selv alle vores beslag - og de er udviklede til de enkelte vinduesserier.

Udbuds-beskrivelser

x
Cookies

Denne hjemmeside anvender cookies

Læs mere