Vinduer og lavenergibyggeri

Vinduer spiller en afgørende rolle, når bygningers varmeforbrug skal sænkes. I 0-energibyggeri og aktivhuse kan vinduerne bidrage positivt til det samlede energiregnskab.

Vinduer fra Velfac i lavenergibyggeri

Der er flere faktorer ved vinduet, som kan optimeres for at understøtte lavenergibyggeri:

  • Vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne
  • Solafskærmning og skyggeforhold
  • Glasandel
  • Indbygningsmetode og linjetab
  • Antallet af vinduer og vinduesareal
  • Rudevalg og solvarmetransmittans

Orientering
For at få mest muligt ud af solens varme skal du optimere vinduets energitilskud (gw) på syd-, øst- og vest-facaden og samtidig isolere nord-facaden bedst muligt (vinduets Uw). Det er desuden en fordel, hvis der kan tilføres dagslys fra forskellige retninger i bygningens rum, både fordi det giver et godt lys, men også fordi dagslyset i så fald kan opretholdes, selv om du fx er nødt til at skærme for solen mod syd om sommeren.

Skyggeforhold og solafskærmning
Skygger foran vinduerne mod syd, øst og vest mindsker den gratis varmetilførsel gennem vinduerne. Du kan omvendt drage fordel af udhæng, der skygger for en del af den høje sommersol, som kan resultere i overophedning, men til gengæld giver plads til den lave vintersol, når der er behov for varmetilførsel. 

Glasandel
Vælger du vinduer med en høj glasandel (høj Ff værdi), kan du – med samme udvendige karmmål – tilføre mere gratis solvarme og dagslys til boligen gennem glasset, end hvis vinduet har en lav glasandel som følge af fx brede karme.

Indbygning og linjetab
Bygningsreglementet stiller krav om, at linjetabet langs fundamenter ikke må overstige bestemte grænseværdier. I dag kan varmetabet næsten elimineres helt i lavenergibyggerier, fordi der findes montagesystemer, der er 3-4 gange bedre end kravene i bygningsreglementet.

For at opnå det lavest mulige linjetab ved indbygning af vinduer bør isotermerne i de materialer, man sammenstiller ligge på så lige en linje som muligt. Det betyder i princippet, at ruden bør sidde midt i murhullet, altså i lige linje med den midterste del af isoleringen.

Det er dog ikke altid hensigtsmæssigt i forhold til dagslystilførslen og varmetilskuddet fra solen, samt udsynet – og det er heller ikke typisk for skandinavisk byggestil. En af de bedste måder at sænke linjetabet på er ved at  benytte montagebeslag og afslutte indvendigt med en vinduestilsætning. På den måde kan man lade hulmursisoleringen fortsætte helt ud til vinduet.
Læs mere om hvad de termiske værdier betyder ved indbygning i fx VELFAC 200.

Antallet af vinduer og vinduesareal
Antallet af vinduer, og det areal af bygningens klimaskærm, de udgør, har stor betydning for hvor meget varme og dagslys, der tilføres boligen. Men det er ikke nødvendigvis en fordel, at hele syd-facaden består af vinduer, selv om det giver et højt varmetilskud. Det er vigtigt at se på det enkelte vindues funktion i forhold til byggeriet som helhed og tage højde for risikoen for overophedning samt sikre et godt dagslys i alle rum.

Rudevalg og solvarmetransmittans (g) 
Der er stor forskel på 2- og 3-lags ruders energimæssige egenskaber. 
Omvendt er solvarmetransmittansen større gennem vinduer med 2-lags ruder end 3-lags ruder.

Transmissionstabet og solvarmetransmittansen gennem en rude er, foruden antallet af glaslag, også afhængig af glaskombinationen i ruden. F.eks. er transmissionstabet mindre igennem ruder med optimeret energibelægning, og solvarmetransmittansen er større for ruder med lavt jernindhold. 
Valget af rudekombination afhænger af projektets krav. 

Hvis der er store vinduespartier mod syd, kan det evt. være nødvendigt at undgå øget solvarmetilskud af hensyn til overophedning, og det vil derfor være bedst med en lav solvarmetransmittans. Større vinduesarealer i opholdsrum kan også give anledning til oplevet kuldestråling fra en koldere overflade ved valg af 2-lags ruder frem for 3-lags ruder.

Graf af energiballance ved skyggefaktor

Udbuds-beskrivelser

x
Cookies

Denne hjemmeside anvender cookies

Læs mere