Gyvelparken

Fordel for både klima og konto.

Vinduer til andelsboliger

Boligerne er opført i årene 1976-1980 af Ry Andelsboligforening. En gennemgribende renovering er udført i 2011, hvor målet har været at efterleve energikravene til Lavenergiklasse 2015. Boligerne er blandt de første i den almene sektor, der får så lavt et energiforbrug.

Energitiltagene omfatter blandt andet solfangere, solceller , solceller og VELFAC 200i vinduer. Facaderne renoveres med henholdsvis 125 mm isolering i facader med vinduer og 225 mm i gavlene. Målet er at gøre facaderne tætte, fjerne kuldebroer og efterisolere samt beskytte de eksisterende facadeelementer.

Eksisterende nedslidte vinduer i indgangsfacaderne udskiftes med VELFAC 200i med 3-lags glas. På altanfacaden udskiftes de ligeledes for at sikre en ensartet arkitektur i bebyggelsen. Opgangene forsynes med nye vindfang for at forbedre adgangsforholdene,og der laves et gennemgående lodret vinduesbånd i hele opgangen for at bryde facaden og gøre den mere karakteristisk.

Fordel for både klima og konto
Renoveringen af Gyvelparken vil blandt andet betyde:

  • At det lavere strømforbrug hvert år skåner klimaet for ca. 28,4 ton CO2
  • At lejlighederne rykker op i Lavenergiklasse 2015 og dermed bruger mindre energi, end reglerne kræver af helt nybyggede boliger
  • At det samlede vandforbrug vil falde med ca. to millioner liter om året
  • At hver lejlighed kan spare flere tusinde kroner på el, varme og vand.

Samlet beregnes renoveringen at give en årlig energibesparelse på 599.450 kWh/år i fjernvarme, hvoraf udskiftningen af vinduer med 3-lags glas (2-lags glas i kælderen) og facadedøreudgør 210.000 kWh/år.

Udbuds-beskrivelser

x
Cookies

Denne hjemmeside anvender cookies

Læs mere