Annisette Hemme, Projektkoordinator

Annisette er uddannet bygningskonstruktør og har været ansat i VELFAC siden november 2010.

”Det er rart, at det
hele er så meget
nede på jorden”


- Jeg er meget glad for mit arbejde som projektkoordinator i VELFAC, hvor dagligdagen byder på mange spændende udfordringer, gode kolleger og masser af ansvar. 

Samarbejde der bygger på tillid
- Mit job som projektkoordinator består i at tilrette ordrer ud fra kundernes særlige ønsker. Eksempelvis i forhold til vinduernes farve, størrelse og leveringstidspunkt. Det handler om at give kunderne en god og præcis service, så de får en unik oplevelse. For at have et godt samarbejde med kunderne er det vigtigt, at der er tillid mellem mig og kunden. Hvis mine kunder er tilfredse, er jeg også tilfreds. Det er virkelig et fedt arbejde, når man kan hjælpe kunderne med det, de gerne vil have.

Gode kolleger
- Generelt synes jeg, at vi har et rigtig godt arbejdsmiljø i VELFAC. Man får et skulderklap, hvis man gør det godt, men man får også at vide, når det er mindre godt. Vi er så gode kolleger, at vi sagtens kan være ærlige over for hinanden. Det er rart, at det hele er så meget nede på jorden. 

Få et tilbud på vinduer og døre

x
Cookies

Denne hjemmeside anvender cookies

Læs mere