Svensktalende salgskoordinator

Mestrer du svensk i både skrift og tale? Har du salgserfaring og brænder du for at blive en del af en virksomhed i udvikling?

VELFAC vækster og vi søger derfor endnu en medarbejder til vores svenske team på kontoret i Horsens.

Om jobbet
Du får ansvar for egne kunder og personlige salgsmål. Dit succeskriterium er at sikre, at flest mulige tilbud bliver til ordrer, der leveres til tiden og i rette kvalitet. Jobbet består først og fremmest af professionel rådgivning og god kundeservice. Du har den daglige telefoniske dialog med kunder og sælgere. Vores kunder skal opleve en effektiv, venlig og fyldestgørende telefonrådgivning, så du skal være motiveret af et udadvendt job, der kræver at man er løsningsorienteret. Derudover skal du kunne følge kundernes henvendelser helt til dørs og sikre, at der er kvalitet i håndteringen af henvendelserne fra start til slut. Koordinering af reklamationsopgaver samt forskellige administrative opgaver på tværs i huset vil ligeledes forekomme.

Arbejdsopgaver:

  • Telefonbetjening af svenske kunder
  • Telefonsalg og tilbudsopfølgning
  • Arbejde proaktivt med CRM system
  • Administrative opgaver
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Udarbejdelse af ordrebekræftelser
  • Reklamationsbehandling
  • Koordinatoropgaver på tværs i huset – primært med økonomiafd., serviceafd. og transportafd.
  • Vedligeholdelse af data i CRM system

Ansvar:

  • Ansvarlig for opfølgning af tilbud og kundesager
  • Ansvarlig for sikring af ordrer
  • Operationelt ansvar for egne salgsopgaver
  • Desuden ansvar for egne opgaver inden for; transportkoordinering, administrationsopgaver, koordinering og behandling af reklamationsopgaver

Det er et krav at du mestrer svensk flydende i både skrift og tale.

For at tilbyde vores svenske kunder den bedst mulige service, lægger vi blandt andet stor vægt på vores kommunikation. Det er derfor vigtigt, at du mestrer svensk på et flydende og professionelt plan.

Den daglige tale på kontoret i Horsens er primært dansk. Koncernsproget er engelsk og du skal derfor også kunne begå dig på engelsk.

Du anvender som minimum IT­værktøjer på brugerniveau.

Som person er du udadvendt og imødekommende men har samtidig selvtillid og robusthed nok til at stille konstruktive spørgsmål og udfordre kunden. Det er en fordel, at du har erfaring fra byggebranchen og/eller fra en salgsafdeling med svenske kunder.

VELFAC tilbyder dig
Et udadvendt job i en travl og ambitiøs virksomhed.

Vores arbejdsmiljø er åbent og ligefremt og vi trives med ansvar, vedholdenhed og kvalitet som vigtige elementer i hverdagen. Hvis du er engageret og har lyst til at involvere dig i jobbet, tilbydes du gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil få en grundig oplæring omkring produkter og procedurer.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Markedschef Dan Danielsen på tlf.: +45 5354 7107.

Lyder ovenstående spændende og ser du dig selv i rollen som VELFACs nye svenske salgskoordinator? Så send din ansøgning Mrk. "Svensktalende salgskoordinator, VELFAC" snarest muligt til Tina Søndergaard via e-mail ts@dovista.com. Ansøgningerne behandles løbende, da vi ønsker hurtig tiltrædelse.

Du kan få mere at vide om VELFAC som arbejdsplads på www.velfac.dk.

Få et tilbud på vinduer og døre

x
Cookies

Denne hjemmeside anvender cookies

Læs mere